English  
 
5. Regnskab 

Principper: Regnskabet er et naturligt sted at orientere sig om en given fonds virke. Det er derfor formålstjenstligt, at fonden giver en mere uddybende orientering i regnskabet om dens aktiviteter, end lovgivningen foreskriver. Orienteringen bør omfatte alle almennyttige uddelinger og relaterede investeringer.

 

Bemærkninger: Fonden udarbejder lettilgængelige og gennemskuelige regnskaber i overensstemmelse med gældende lovgivning. Regnskaberne angiver tydeligt indtægter, udgifter, uddelinger, aktiver og investeringer med en detaljeringsgrad, som giver omverdenen en god forståelse for og indsigt i fondens virke.

Der bør i ledelsesberetningen være indarbejdet bemærkninger om, hvorledes fonden har fulgt nærværende principper.


Sådan læses principperne:

Hvert af de syv punkter beskriver et overordnet princip for god fondspraksis. Sammen sætter de rammen for den gode praksis, som fonden vil arbejde hen imod. 

Bemærkningerne under principperne foreslår måder, hvorpå dette kan opnås.